18/06/2026
🐶🎶 Hyggelig tirsdag på Centertorvet 🎶🐶
Tirsdag havde vi besøg af vores frivillige Jean, som spillede guitar til fællessangen, og af Sia, som er vores nye besøgshund. ❤️
Vi mødtes alle på centertorvet, hvor vi sang sammen og hyggede os.
Sia gik rundt og hilste på, og der blev kælet og nusset, hvilket skabte stor glæde blandt både beboere og brugere. 🐾
17/06/2026
☀️ En dejlig dag på Falkenberg Plejehjem ☀️
I dag har vi haft sæsonens sidste omgang med seniorgruppen, inden vores frivillige Jens og Verner går på en velfortjent sommerferie. Tusind tak for deres store engagement og de mange hyggelige stunder, de har skabt hver onsdag gennem året. 🌸
Samtidig har vores frivillige Bjarne været ude at cykle med nogle af beboerne.
Derudover har dagen budt på hyggelige gåture i det gode vejr samt et besøg hos hønsene.🌿
Tak til vores frivillige for deres indsats og til beboerne for endnu en dejlig dag fyldt med aktivitet og samvær. ❤️
16/06/2026
Vuggestuebesøg fra Hallandsgården 🧸❤️👵👴
I dag havde vi endnu et dejligt besøg af børnene fra Hallandsgården. Sammen legede vi med sansesække, havde faldskærmsleg, gik på linje og kastede med bolde.
Det var tydeligt at mærke, at det nu er anden gang, børnene besøger os. Allerede nu er de mere trygge ved omgivelserne og ved de ældre. Besøgene er med til at gøre plejehjemmet til et naturligt og trygt sted for børnene. De lærer, at ældre mennesker, også dem der lever med demens, har meget at byde på, og at et plejehjem ikke er et farligt eller trist sted, men et sted fyldt med liv, omsorg og nærvær.
For mennesker med demens kan samværet med små børn vække glæde, nysgerrighed og minder fra tidligere i livet. Mange af vores ældre har selv været forældre, bedsteforældre eller har arbejdet med børn gennem deres arbejdsliv. Mødet med børnene kan derfor skabe genkendelse og give anledning til smil, samtaler og en følelse af at være betydningsfuld.
Børnenes umiddelbarhed, energi og spontane kærlighed kan noget helt særligt som én af vores ældre sagde ved mødet.
Samtidig får børnene værdifulde erfaringer med respekt, rummelighed og forståelse for, at mennesker er forskellige gennem livet. De oplever, at selvom man bliver gammel, måske sidder i kørestol eller har svært ved at huske, så kan man stadig lege, grine og have glæde af hinandens selskab.
Tak til Hallandsgården for endnu et skønt besøg. Vi glæder os allerede til næste gang, hvor nye relationer kan få lov til at vokse endnu mere. 💕🌈🎈
11/06/2026
Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være!
Falkenberg søger en Social- og sundhedsassistent/nattevagt til vores Boligdel.
Læs mere om stillingen i linket .
(Søg kun gennem linket)
Vi glæder os til at modtage din ansøgning
Del gerne 😊
Social- og sundhedsassistent søges til nattevagt på Plejehjemmet Falkenberg
Ledig stilling
09/06/2026
I dag har vi haft besøg af vuggestuebørnene fra Hallandsgården for første gang, hvor vi hyggede med ballonspil og sansetørklæder og masser af grin. 🎈
Senere på centertorvet blev der også spillet petanque. ✨
Og så har vi haft besøg af vores nye besøgshund Sia og hendes ejer Tine 🐶💛 Sia vakte stor glæde og gav mange smil og kærlige klap.
04/06/2026
🌸 Sommer- og pinsegudstjeneste 🌸
I dag har vi haft en hyggelig sommer- og pinsegudstjeneste, hvor beboerne samledes på torvet.
Efter gudstjenesten nød vi kaffe og kage i godt selskab, og der blev tid til både hyggelige snakke og smil rundt om bordene.
02/06/2026
I dag har vi på Falkenberg Plejehjem fejret Helsingør Købstads jubilæum sammen med dagcenterets brugere, beboere og personale.
Vi var over 60 mennesker samlet til nogle hyggelige og festlige timer.
Vi nød et lækkert kagebord med kaffe, jordbær kage fra vores eget køkken, kringlen var flot sponsoreret af Thorleif fra Gæstgiveriet Bageri, og de smukke blomster var sponsoreret af Rooswell Blomsterhandel. Tusind tak for den flotte støtte til dagens fejring.
Vi startede dagen med at synge sangen “Samles ved Sundet”, som er skrevet i anledning af byens fødselsdag. Herefter så vi et billedshow fra fejringen i 1976, hvor Helsingør fejrede sit 550-års jubilæum. Det gav anledning til mange gode minder, smil og hyggelige samtaler.
Det var et skønt og hyggeligt samvær, hvor vi sammen fejrede vores dejlige købstad.
Stort tillykke til Helsingør! 🎉🎂☕🌸
02/06/2026
I anledning af Helsingørs 600-års købstadsjubilæum har den lokale sanger Sussie Chaline Lindström skrevet og komponeret en ny jubilæumssang til Helsingør.
Du kan lytte til den flotte sang herunder via linket, der har fået titlen “Sammen ved sundet”
I dag på Falkenberg fejre vi anledningen med kaffe og kage bord på centertorvet.
detskerihelsingor.dk