12/06/2026
Mangler jeres børn et sted at samles efter skole? Et sted med fællesskab, aktiviteter, leg og kreativ udfoldelse? Skal vi skabe det sammen? 🏡🎨⚽
Aalborg Kommune søger op til fem landsbyer, hvor lokale foreninger ønsker at etablere et fritidstilbud for børn i samarbejde med kommunen.
✨ Kommunen stiller en klubmedarbejder til rådighed
✨ Den lokale forening bidrager med frivillige og lokaler
✨ Tilbuddet er gratis for børnene
✨ Målgruppen er primært børn i 4.-6. klasse
Vi søger landsbyer, hvor der i dag er få eller ingen fritidstilbud til målgruppen.
📅 Online informationsmøder:
• 18. juni kl. 19.00
• 30. juni kl. 17.00
📧 Tilmelding, ansøgning og spørgsmål:
[email protected]
📝 Ansøgningsfrist: 9. august 2026
Læs mere om kriterier og ansøgning i opslagets kommentarer eller kontakt os for en uforpligtende snak.
Vi glæder os til at høre fra jer! 🌱
10/06/2026
Årets Landdistriktspris 2026 går til… 🥁🥁🥁
🥇 HUUL MØLLELAUG
Kæmpestort tillykke til Huul Møllelaug, der modtager Årets Landdistriktspris 2026 for deres imponerende restaurering og udvikling af Huul Mølle 🏆🎉
🎤 Prisoverrækkelse, koncert og børneunderholdning for alle
Prisen overrækkes søndag den 21. juni kl. 12.30 ved Vokslev Kalkværk af rådmand for Klima, Kultur og Sundhed, Jan Nymark Thaysen - og alle er inviteret!
🏆 Kl. 12.30: Prisoverrækkelse
🎶 Kl. 13.00: Gratis koncert med Jensen & Thomsen
🎭 Kl. 15.00: Gratis børneunderholdning med Morten Berntsen
🌾 Oplevelser for hele familien fra kl. 14.00-16.30
Prisoverrækkelsen finder sted i forbindelse med Dansk Mølledag, hvor der er oplevelser for både store og små hele eftermiddagen. Følg programmet her: https://fb.me/e/6t89lE0fY 🚜
🎉 Mød prismodtageren
Da en storm rev taget af Huul Mølle i 2005, stod den gamle vandmølle fra 1400-tallet reelt med udsigt til nedrivning. Men en gruppe lokale ildsjæle nægtede at lade et stykke kulturarv gå tabt.
Her 20 år senere står Huul Mølle som et levende kulturhistorisk vartegn og et samlingspunkt for både lokale, turister, børn og voksne. Det er resultatet af to årtiers vedholdende frivillig indsats, stærkt fællesskab og en tro på, at det umulige godt kan lade sig gøre.
Forvandlingen af Huul Mølle er et inspirerende eksempel på, hvad der kan skabes, når mennesker står sammen om en fælles sag ❤️
Endnu en gang: Tillykke til Huul Møllelaug - og tak for jeres enestående indsats 🌟
Billederne er venligst udlånt af Huul Møllelaug. Vi behøver vist ikke uddybe, hvilket der er "før-billedet" og hvilket der er "efter-billedet" 🤭
08/06/2026
Har jeres forening en idé til en sti eller vandrerute? 🥾🌿
Foreninger kan søge støtte gennem Danmarks Naturstier - et nationalt net af naturskønne vandreruter i hele landet.
Der kan bl.a. søges støtte til:
✅ Revitalisering af eksisterende stier
✅ Etablering af nye stier
✅ Skiltning og formidling
✅ Materialer og anlæg
✅ Projektledelse og konsulenttimer
Der er aktuelt ingen beløbsgrænse, og ansøgninger behandles efter først-til-mølle-princippet.
Der er ansøgningsfrist d. 1. september og 1. december 📅
Læs mere og se ansøgningsmateriale her:
https://naturstyrelsen.dk/ny-natur/friluftsliv-og-kulturhistorie/danmarks-naturstier
Kender du en forening, der burde se dette? Tag dem gerne i kommentarfeltet 👇
Billede: Naturstyrelsens hjemmeside.
03/06/2026
AKTIV SOMMER 🤸🏄♂️☀️
I dag kl. 12.00 åbner tilmeldingen til en sommer fyldt med sjove aktiviteter for elever i 3.-10. klasse i Aalborg Kommune 🙌
Der er blandt andet mulighed for at:
🏊 deltage i "Svøm og lær" i Haraldslund Vand- og Kulturhus
🤸 springe løs i MEGA GYM-land hos GymAalborg
⛳ spille minigolf hos Aalborg Minigolf Klub
🦁 få rabat på entre til Aalborg Zoo
🧗 prøve klatring hos Aalborg Klatreklub
🩰 tage på balletsommerskole i Aalborg Kulturskole
📚 deltage i sommercamp på Aalborg Bibliotekerne
🏄♂️ stå på vandski hos Aalborg Vandski Klub
🧌 spille rollespil med TRoA
- og meget, meget mere! 👏🤩
Aktiviteterne foregår i uge 27-33, og der er noget for både vandhunde, vovehalse og kreative sjæle ☀️
Se hele programmet her:
Aktiv Sommer 2026 - Aktiv Sommer
For Aalborg Kommunes elever i 3.-10. klasse: Få en masse fede og gratis oplevelser i din sommerferie! Prøv nye sportsgrene, lav krea og skab nye fællesskaber.
31/05/2026
Måneden der gik: Maj 🌱
Årets andet ordinære Landdistriktsudvalg blev afviklet d. 5. maj. Her blev udvalget bl.a. orienteret om budget og årsberetning, ligesom de drøftede en proaktiv landdistriktsindsats og emner til dialogmøde med politiske udvalg. Desuden blev otte ansøgninger til Landdistriktspuljen anbefalet til Klima-, Kultur- og Sundhedsudvalget med en samlet støtte på ca. 810.000 kr. 💰
Forårets sidste planzonemøder er samtidig blevet afviklet, og årets første stormøde for samråd har fundet sted. Stormøderne afholdes to gange årligt og har skiftende temaer for både by- og landsamråd. Rådmand Jan Nymark Thaysen bød velkommen til en aften, der indledtes med et oplæg om frivillighed og efterfølgende dialog ved bordene mellem samråd og politikere om potentialer i samarbejdet 🤝
De sidste tre kandidater til Årets Landdistriktspris 2026 er nu blevet præsenteret, så alle fem kandidater er offentliggjort. Feltet er dermed komplet, og spændingen er intakt frem mod afsløringen d. 10. juni! 🏆🎉
Lige på falderebet af maj måned besluttede et enigt Byråd d. 27. maj at godkende områdefornyelsesprogrammet for Visse Ladegård. I december blev der i det daværende Sundheds- og Kulturudvalg givet støtte på 1,4 mio. kr. fra Landdistriktspuljen, og med Byrådets godkendelse tilføres yderligere 2,1 mio. kr. fra Statens Byfornyelsesmidler. I alt er der dermed afsat 3,5 mio. kr. til realisering af projektet til stor glæde for borgere i Visse og omegn 👏
Præcis som naturen, spirer landdistriktet og bevæger sig mod fuldt flor – med en maj måned fuld af nye initiativer, fællesskaber og projekter 🌿 vi ser frem til juni, som også forventes at blive rig på indhold!
29/05/2026
ÅRETS LANDDISTRIKTSPRIS 2026 🏆
De fem nominerede til Årets Landdistriktspris 2026 er her kort præsenteret inden vinderen afsløres d. 10. juni. Hvem hepper I på? 👏
🏡 Godthåb Forsamlingshus
Godthåb Forsamlingshus er nomineret for at have skabt nyt liv i et klassisk forsamlingshus gennem åbent hus-koncept og smarte løsninger som nøglekode, fjernstyring og ny drift, der gør huset meget mere tilgængeligt 🎉 samtidig er bygningen løftet med nyt tag og efterisolering, hvilket har skabt et aktivt og velbesøgt samlingssted med stærk lokal opbakning 🌱
🌊 Fantastiske Hou
Fantastiske Hou er for andet år i træk nomineret for et stærkt og voksende lokalt fællesskab med et stort udvalg af aktiviteter som isfestival, SUP, surdejskurser og krabbevæddeløb 🦀 med 530 medlemmer i en by på 611 indbyggere er engagementet markant, og nye initiativer som grejhuse og generationsskifte er med til at udvikle fællesskabet yderligere 🚀
🌾 Huul Mølle
Huul Mølle er nomineret for en næsten 20 år lang frivillig indsats, der har reddet vandmøllen fra forfald ⚙️ i dag står møllen færdigrestaureret og genindviet som Danmarks eneste fungerende vandmølle med dobbelt mølledam, og fungerer som både kulturarv og aktivt samlingspunkt 🏛️
🎭 Kulturklyngen Rundt om Hammer Bakker
Kulturklyngen er nomineret for et stærkt samarbejde mellem ni landsbyer, der sammen skaber kulturarrangementer for alle aldre - fra børnekoncerter til stand up 🎤 samarbejdet har udviklet sig over tid og engagerer nu også unge gennem KulturSJÅK, som styrker fællesskab og nytænkning 🔥
🎶 VOX Live
VOX Live er nomineret for en unik kulturoplevelse i Vokslevs landskab, hvor musik, poesi og kunst blev forenet med naturen på en kunstrute i maj 2025 🎷 flere hundrede gæster oplevede, hvordan kunst og landskab smeltede sammen, og arrangementet står som et stærkt eksempel på nytænkende kultur i et lokalsamfund 🌿