19/06/2026
Hvis du fortsat vil tiltrække arbejdskraft, skal du kunne lede neurodivergente medarbejdere.
Det forklarer Signe Bloch-Krarup, chefkonsulent og Tina Fogh, seniorkonsulent til BusinessReview.dk.
De generationer, der er på vej ind i virksomhederne, er vokset op med større åbenhed omkring diagnoser og individuelle behov. Mange forventer, at deres arbejdsplads kan rumme forskellighed.
For de virksomheder, der kan rumme forskelligheder, kan neurodiversitet derfor blive en styrke i konkurrencen om både medarbejdere og kompetencer.
I artiklen fortæller Signe og Tina om det store uudnyttede potentiale i at lede neurodivergente medarbejdere.
Du finder artiklen her: https://businessreview.dk/ledelse/neurodiversitet-kan-blive-en-konkurrencefordel-paa-fremtidens-arbejdsplads/
18/06/2026
Til dig, der hjælper veteraner med udfordringer videre i job.
Få sat ord på alle veteranens kompetencer ved at bruge Cabis CV-værktøj.
Du finder CV-værktøjet på vores hjemmeside:
Værktøj til veteraner: Sådan laver du dit CV
CV-guide til, hvordan du laver dit CV | Gode råd, inden du går i gang | Trin for trin guide - Sådan skriver du dit CV | CV-skabelon til download | Læs mere >>
16/06/2026
12 % af arbejdsstyrken ser sig selv som neurodivergente.
Og med de rette rammer, kan flere neurodivergente medarbejdere for alvor trives og udfolde deres kompetencer.
I dag er det Neurodiversity Pride Day, og i den anledning afholder vi webinaret ”Neurodiversitet som konkurrencekraft” kl. 13.00.
Her hører du, hvordan neurodiversitet kan styrke din virksomheds konkurrenceevne. Og så får du konkrete idéer til små tiltag, der kan gøre en stor forskel for dine medarbejdere.
Du kan stadig lige nå at tilmelde dig.
Tilmeld dig her: https://www.cabiweb.dk/netvaerk-arrangementer/webinar/neurodiversitet-som-konkurrencekraft/
Webinaret er en del af projektet Neurodiversitet som konkurrencekraft, som gennemføres i samarbejde med Hans Knudsen Instituttet, Dansk Industri - DI, Forsikring og Pension, Cabi og Industriens Fond.
15/06/2026
Få sparring fra en leder, der allerede tager socialt ansvar 💪
Du kan fx tage fat i Helle Hedegaard, warehouse manager i Nybo Workwear A/S – en af Cabis ambassadører.
Hos Nybo Workwear har de i mange år arbejdet systematisk med social rekruttering og har flere ansat i fleksjob. Virksomheden arbejder målrettet med at tilpasse opgaver og rammer til den enkelte og lægger stor vægt på tryghed, dialog og forventningsafstemning fra start.
På et tidspunkt havde Nybo Workwear fx en medarbejder, der i en periode havde sit barn med på arbejde, fordi hverdagen ellers ikke kunne hænge sammen. Det gav mere ro for medarbejderen og har blandt andet betydet, at medarbejderen stadig er hos Nybo Workwear i dag.
“Vi oplever, at når vi hjælper medarbejderne med at få hverdagen til at hænge sammen, bliver vi tilbagebetalt med engagement og loyalitet,” forklarer Helle Hedegaard.
Helle Hedegaard er en af Cabis mange ambassadører, der stiller sine erfaringer til rådighed, så din virksomhed kan komme godt i gang med at ansætte og fastholde medarbejdere med en social ansvarlig tilgang.
👉 Du finder kontaktinfo på Helle Hedegaard og 64 andre ambassadører her: https://www.cabiweb.dk/netvaerk-arrangementer/ambassadoerer/
----------
Har din virksomhed også gode erfaringer med at tage socialt ansvar? Så kontakt os gerne for at blive ambassadør 😊
09/06/2026
Forstå de nye sygedagpengeregler på 45 minutter 💡
Hele 1433 har tilmeldt sig Cabis webinar om de nye regler.
Fra den 1. juli 2026 træder nye ændringer i sygedagpengeloven i kraft.
Det betyder, at kommunerne ikke længere automatisk skal indkalde sygemeldte til samtale. Som leder får du derfor en afgørende rolle i forhold til at få din medarbejder godt tilbage.
På dette webinar den 17. juni 2026 kl. 8.30-9.15 giver Tina Fogh, seniorkonsulent i Cabi, dig en hurtig gennemgang af nye regler.
Du får:
💡 viden om de aktuelle ændringer i sygedagpengeloven
💡 overblik over, hvad de nye regler kræver af din virksomhed
💡 anbefalinger til, hvad du skal være særligt opmærksom på
💡 inspiration til den tidlige indsats i forhold til sygefravær
💡 indblik i samarbejdet mellem arbejdsplads, medarbejder og kommune.
Tilmeld dig her: https://www.cabiweb.dk/netvaerk-arrangementer/webinar/kort-og-godt-om-de-nye-sygedagpengeregler/
Passer tidspunktet dårligt? Tilmeld dig alligevel, så får du en optagelse tilsendt bagefter 📧
29/05/2026
Verjin Termici er ny seniorkonsulent i Cabi 🎉
Verjin skal vejlede kommuner og virksomheder i at styrke deres samarbejde om at få flere ledige fra kanten af arbejdsmarkedet i job. Gennem oplæg og workshops skal hun bl.a. udbrede praksisnær viden og inspiration, der gør det lettere virksomheder at tage socialt ansvar.
“Jeg glæder mig til at udbrede viden og gøre den skalerbar, så erfaringerne fra de mange virksomheder, hvor social ansvarlighed allerede lykkes, kan komme så mange som muligt til gavn,” fortæller Verjin Termici.
Verjin Temirci har mere end 17 års erfaring fra jobcentre og konsulenthuse, hvor hun har udviklet løsninger, der gør det lettere for virksomheder at rekruttere bredere, fastholde medarbejdere og tage socialt ansvar.
Vi er rigtig glade for at have Verjin med på holdet! 😊